Noget om angst…
… og hvordan noget udefra hjælper indefra.
Angst og angsttilstande, vil jeg påstå, er lige så forskellige som fingeraftryk. Jeg læste engang, at angst er stress med tanker på. Det er jeg meget enig i.
En ny ven
Som 15 årig støder jeg på uro i min krop og et voldsomt tankemylder. Jeg når dog aldrig rigtig at få fat i navnet! Først efter ti år går det rigtigt op for mig, at navnet er Angst. Min nye ven. Nogle gange hedder hun Generaliseret Angst andre gange Panik Angst. Og sågar det barske: Død(s) Angst! Når vennen Angst engang imellem støjer for meget, er det temmelig invaliderende og begrænser mig for en periode. Efter mange års stilhed fra frøken Angst sker det pludseligt. Som et uforudset forårs-vulkanudbrud. Hej du!
At finde ro og beslutte sig
Heldigvis er det et varmt og solrigt forår. Da asken lægger sig, finder jeg stunder med ro og læsning på terrassen. Især én bog sætter gang i gode tanker. Det er rart. Jeg er f*cking hot! er titlen. Meget passende til forsommeren og min indre termostat. Renée Toft Simonsen er forfatter og bogen bliver hurtigt læst. Jeg mærker pludselig lyst til at bade i havet. Det gør jeg ellers aldrig! Som i A-L-D-R-I-G. Jeg er jo sådan en, der ikke bader. Det er som om, denne bog skaber en boblende gejser indeni mig. Jeg tænker: “Nu skal det være slut! Jeg VIL bade.”
Ting lykkes (ofte), når de siges højt
Gejseren sprutter med min beslutning. Erfaringer gennem livet har vist mig, at når jeg fortæller andre om min beslutning, er der større chance for, at jeg stærkerne begynder at ændre tankegang og vaner. Og derved når mine drømme og mål. Derfor siger jeg til alle omkring mig, at jeg vil bade HVER dag.
Beslutninger lykkes først, når der handles
Følgende scenarie udspiller sig nu: På mit lår tegnes en synlig vandret streg (alt for højt oppe!), der indikerer, at jeg lover mig selv at gå i dertil. Jeg er på en måde både flov og glad. Jeg griner. Sammen med dem omkring mig. Og samtidig tænker jeg: “Hold nu k… hvor er det her pinligt. En voksen kvinde der ikke TØR at bade” - eller hvad jeg nu forestiller mig, de tænker.
Jeg er f*cking ligeglad
Men et sted indeni ER jeg faktisk ligeglad. Jeg vil hellere være ven med det, der gør mig glad, end hvad andre tænker om mig. Så jeg bliver ved. Dage ud. Og dage ind. Det betyder noget det her. For mig. Nogle dage vandrer jeg 20 minutter frem og tilbage i havet. Jeg vil. Jeg finder hurtigt ud af, at den største udfordring er at få kroppen under. For jeg mærker faktisk, at det er dejligt og befriende at være i vandet. Og ikke mindst super fantastisk efterfølgende. Er jeg ved at løsrive mig fra min identitet, som “hende der aldrig bader”? Det føles sådan. Stolt.
Tryghedszonen gøres større
Min komfortzone bliver dag for dag rykket. Selvom det er svært. Jeg er glad. Små daglige bade-succeser giver mig lyst til at fortsætte. Tankerne bliver mindre bekymrende og mere positive, fordi jeg er i gang med at forandre og udvikle mig. Jeg er villig til at udfordre mig selv, fordi jeg er overbevist om, at havvandet kan skabe balance i min krop. Frøken Angst trækker sig lidt tilbage. Måske hader hun havvand?
I dag skriver min veninde: “Kaffe og dukkert ved vandet?” Jeg skriver retur: “Hmmm… Jeg har tid, men kan også finde mange undskyldninger for at lade være. Men så kom da!” Derfra slår jeg over på autopilot uden at tænke (for meget) på vandets temperatur. Tager badedragten på, går ud på broen og ned i vandet… 20 sekunder. Og ja, så er dagen i gang.
Alt for mange har angst
140.000 danskere lider af angst. Hver fjerde unge føler sig stresset i dag! Det er de barske og alt for høje tal. Sådan må det ikke være! Min historie er blot et lille, men fint eksempel på en bagage, jeg bærer rundt på.
Mest til alle de omsorgsfulde, skønne, empatiske og hjælpsomme mødre
Jeg har i mit møde med Frøken Angst lært noget om de historier og mønstre, vi ubevidst giver videre til vores børn. Både i min rolle som datter samt min egen rolle som mor. Jeg ved en masse om, hvilke trigger-tanker og udfordringer, der kan danne grobund for angst.
For mange unge kan tanken om ikke at føle sig god nok sætte sig i kroppen. Jo flere gange vi taler os selv ned, des større risiko er der for isolering. Ensomhed kan føre mange negative ting med sig. Blandt andet angst og depression.
For andre unge kan en cocktail bestående af at ville gøre alt perfekt, tanker om “jeg bør” gøre ditten og datten blandet med dårlig samvittighed og for få nej’er til andre udvikle sig til stress eller angst. Og så er vi hos ovenstående tal.
Som coach arbejder jeg med unge, der mærker at “noget” i hverdagen vælter dem. Det kan kan være de mærker tvivl, eksamensnervøsitet, pres fra forældre, et savn til at nogle oprigtigt lytter til dem eller alt mulig andet. Store som små ting, der gør dem kede af det, bange eller forvirrede. Jeg arbejder ikke med angst-, depressions- eller stressramte.
Når jeg hjælper unge med at tro på sig selv, er det på virkelig mange forskellige måder. Vi er hver især unikke og har forskellige udfordringer og behov. Hos mig er fokus altid det fortrolige rum, hvor jeg lytter intenst og finder frem til hvad det smukke unge menneske overfor mig har brug for.
Det kan gøre rigtig nas at se børn, der ikke er glade og mistrives. Det største problem er måske i virkeligheden, at vi ikke ved, hvordan vi bedst hjælper. Det kender jeg som mor. Og datter. Men lad mig fortælle dig den største hemmelighed, som jeg tror kan være nøglen til dit barn. Giv slip!
Jeps! Børn elsker frihed. Børn elsker at tage egne beslutninger. Bliv ved med at vise tillid og kærlighed. Al det, du er så god til. Og øv dig så samtidig i at slippe. Jeg siger ikke det er facit. Jeg taler blot af erfaring. Hvis børn og unge (i trygge omgivelser) får plads til at finde sig selv og afprøve, hvem de egentlig er og samtidig mødes i deres tanker og følelser, kan vi måske ændre på, at så mange udvikler angst.
Al det bedste herfra.
Kh Trine M. Lønfeldt
Cert. Coach
